Hvad er
Saksfjed Vildmark?


Saksfjed Vildmark

Området ’Saksfjed Vildmark’ er et inddæmmet natur og landbrugsområde, som indtil nu for en stor dels vedkommende har været landbrugsjord. Området får nu lov at udvikle sig til en vildmark af lysåbent græslandskab med spredt bevoksning, lysåbne skove og vådområder med græssende dyr

 Området er nabo til et af Fugleværnsfondens største naturreservater, nemlig det 217 hektar store Saksfjed-Hyllekrog. Tilsammen har området potentiale til at blive et af de væsentligste naturområder for biodiversitet i form af fugle, insekter og andre arter, der bevæger sig frit. Det samlede område vil være ca. 1.000 hektarer, dvs. ca. 10 km2 hvilket svarer nogenlunde til 1.500 fodboldbaner.

Det er vores ambition, at området over tid bliver et af de vigtigste naturområder i Danmark og et fyrtårn for fremme af biodiversitet, der kan inspirere indsatser både i og uden for Danmark
— Anders Holm, direktør i Hempel Fonden

Hvad?


I forlængelse af Hempel Fondens globale fokus på biodiversitet og bevarelse af natur har fonden investeret i det 775 hektar store natur- og landbrugsareal på det sydligste Lolland. Formålet med investeringen er at øge naturværdien ved at omlægge arealet til vild natur.

Området byder med sine sumpskove, sandet jordbund, skovområder, dødt ved, stor bestand af frøspredende hjorte, artsrige naboarealer på et nærved optimalt afsæt for at genoprette natur efter bedste praksisbaserede og videnskabelige anbefalinger.

HVem?


Hempel Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond dedikeret til at bevare naturens mangfoldighed, give flere børn i verden mulighed for at lære, samt til at realisere en stribe gode initiativer, der har potentiale for at gøre en stor forskel.

I Saksfjed samarbejder Hempel Fonden med blandt andre Fugleværnsfonden, AU/KU, Lolland Kommune og flere andre.

Desuden inddrager vi naboer, frivillige og andre interesserede i vores arbejde med at genoprette naturen.